Villmarksliv (NO)
Villmarksliv er som navnet også siger lidt om, bladet om vildmarken. Norge har, som de fleste nok ved, områder, hvor udkants-Danmark kommer til at virke som det indre København. Her er den nemlig jungleloven der regerer og det er her du kan møde dyr, som nok egentlig ligger over dig i fødekæden, hvis det ikke var på grund af en masse teknologi. Det er også her du ser smuk og uberørt natur, og det er her du virkelig kan føle dig som en del af naturen.
Bladet er en god blanding af historier fra vildmarken kombineret med en masse flotte billeder af naturen, og der kører sågar ofte fotokonkurrencer i bladet, så man selv kan lege fotograf ude i naturen. Derudover er der naturligvis test af alt det grej du skal bruge til at overleve derude. I det seneste eksemplar kan du blandt andet læse om ”12 lette fjellsko” og meget andet, som kan hjælpe dig på din næste tur ud i vildmarken.
Du kan med fordel også følge Villmarksliv på sociale medier som Instagram, hvor man kan se meget mere fra de billeder, der bliver sendt ind, og tager du selv på tur op gennem Norge, kan du også sende dem hertil.