Betal 100% kun for det du læser! Sådan lyder budskabet fra den nye hollandske tjeneste blendle.nl. De har lavet en aftale med hovedparten af de hollandske nyhedsmedier, så man stortset kan læse alle aviser i deres nye app.
Det helt nye er, at man først betaler i det øjeblik, at man ønsker at læse en konkret artikel. Indtil da er det fuldstændig gratis at bladre rundt i alle aviser og blade. Når man så ønsker, at læse en artikel, så betaler man et mindre beløb, f.eks. 0,15 kr. og så har man adgang til dén artikel.
Så det er altså samme koncept som vi kender fra diverse appstores hvor man betaler et mindre beløb for de apps som man ønsker at benytte. Dette adskiller sig fra det tilbud som Readly har hvor man betaler ét månedlig fast beløb og så har man ubegrænset adgang til at læse alle artikler.
Vi glæder os meget til at føle Blendle og håber på, at det bliver en stor success. Hvis du ønsker at undersøge det for dig selv, så kan du klikke på knappen til højre for at komme over til Blendle.
Brigitte Alfter fra journalisten.dk har skrevet en god forklaring til Blendle og til en tilsvarende tysk tjeneste. Rigtig spændende og helt klart fremtiden!