Føljeton er et nyt dansk nyhedsmedie eller avis om man vil, som ser dagens lys i slutningen af 2015. Føljeton vil forsøge, at gå en anden vej end nyhedsmedier i Danmark traditionelt har gjort. Istedet for at brede sig mere og mere ud og omfavne flere og flere nyheder, vil Føljeton fokusere og kun beskæftige sig med 5 nyheder eller føljetoner.

Det betyder, at når du læser en nyhed hos Føljeton, så er det ikke kun én dag eller uge, at de beskæftiger sig med den nyhed – det kan i princippet være over flere måneder eller år, at de behandler det samme emne. Det lyder umiddelbart lidt kedeligt, men ved at have en ny journalistisk tilgang til artikelskrivning og spændingskurver i artikler, så tror vi faktisk, at det kan blive rigtig godt.

Føljeton findes primært på din smartphone og sekundært på din computer. Du vil derimod aldrig se en fysisk udgave af magasinet! Der findes i dag kun de gamle dinosaurer, som stadig udgiver print, så det er kun naturligt, at en ny avis som Føljeton, skærer dettte helt fra.

Den primære målgruppe således også dem som har en smartphone. Primært de unge, men vi tror også, at der er mange lidt ældre f.eks. børnefamilier som vil elske Føljeton.

Føljeton har også erklæret mål, at de ikke vil bringe de så forhadte reklamer og annoncer i deres magasin. For at tjene penge vil de istedet satse på partnerskaber med relevante partnere og så vil det også koste 49 kr. om måneden at læse deres nyheder (føljetoner).

Så hvis du er til dybdegående journalistik, så er Føljeton lige mediet for dig!